Virksomhedstilpasset forløb

Et skræddersyet tilbud

VUC laver virksomhedstilpassede forløb, der passer lige nøjagtig til det, medarbejderne og virksomheden har behov for. Forløbet er særligt tilrettelagt for jeres virksomhed, og vi tilpasser undervisningen, omfanget, niveauet og afviklingen efter jeres ønsker.

VUC kan kombinere elementer af forskellige fag eller tage udgangspunkt i et enkelt fag. Et virksomhedstilpasset forløb kan f.eks. være sprogkurser for begyndere, kurser i samarbejde og kommunikation, teambuilding, kulturforståelse og konflikthåndtering, samfundsfag og IT.

Hvad får medarbejderne og virksomheden ud af at deltage?
Et virksomhedstilpasset forløb giver både medarbejdere og virksomhed lige netop de kompetencer, de efterspørger. Det er en fleksibel kompetenceudvikling. Medarbejderne får lettere ved at løse deres arbejdsopgaver og omstille sig til nye. Samtidig opnår virksomheden højere kvalitet og mere effektivitet i opgaveløsningen.

Nye kompetencer giver glade medarbejdere med højere livskvalitet. Medarbejderne får mere selvtillid, mod på nye arbejdsopgaver og efteruddannelse.

Hvordan er undervisningen tilrettelagt?
Undervisningen tilrettelægges ud fra jeres behov og ønsker til indhold. Se også gerne vores film, der illustrerer udbyttet af almen efteruddannelse.

Hvor lang tid varer et kursus?
Varigheden af kurset afhænger af jeres ønsker.

Hvor foregår undervisningen?
Undervisningen kan foregå hos jer på virksomheden, hos os på VUC eller i nogle tilfælde online.

Hvad koster det?
Prisen på kurset bliver individuelt beregnet, når vi kender indhold og omfang.

Hvordan kommer vi i gang?
Kontakt uddannelseskonsulent Ingelise Christensen på 4035 9541 eller ingelisec@svhfvuc.dk, hvis du vil høre mere om mulighederne for undervisning.

;